Skoletræt

Jeg har bare ikke lyst til at gå i skole mere. Jeg er så træt af, at alle omkring mig ser ud til at have det hele styr på – hvad de skal arbejde med, hvilke fag der skal det være, hvilket gymnasium der passer til dem. Jeg ved det faktisk ikke. Når jeg siger til dem, at jeg ikke gider at gå på gymnasiet, så ser de på mig, som om jeg er helt forkert. De spørger mig så om, hvad jeg vil i stedet. Når jeg så siger, at jeg ikke ved det, så ser de endnu mere underligt på mig. Men sådan er det altså. Jeg ved virkeligt ikke, hvad jeg vil med mit liv endnu.

Fra landmand til skuespiller – men hvad handler det egentlig om?

Sommetider har jeg fantasi om at blive landmand. Andre gange drømmer jeg om at være skuespiller. Jeg kan godt lide at spille teater – det føles rigtig, når jeg er på scenen. Men jeg har hørt, at det er meget svært at blive optaget på skuespilskolen, og jeg er ikke sikker på, om jeg vil sætte alt ind på det.

Mine forældre har også spurgt mig gang på gang om, hvad jeg vil. De mener, at det er på tide, at jeg begynder at indkredse i hvilken retning jeg skal på gymnasiet. De er ikke onde ved det – de vil bare gerne have, at jeg tænker fremad. Men det er jo ligesom lidt svært at indkredse sin fremtid, når man ikke ved, hvad man vil. Måske vil jeg gerne være dyrlæge? Måske vil jeg arbejde med naturen? Det kan jeg ikke vide på forhånd. Egentlig, så har jeg mest lyst til ikke at lave noget som helst og bare have ro. Men det går vist ikke – eller ja, det ved jeg godt, det gør ikke. Mine forældre vil jo gerne have, at jeg får en uddannelse, og det vil jeg da også gerne. Jeg er bare totalt forvirret. Så er det sagt. Der er total forvirring i min hjerne. Alle mine klassekammerater ved allerede, hvad de vil – eller siger de i det mindste. Jeg ved det ikke.

Vejlederen havde en idé

Jeg har talt med min skolevejleder om all det kaos, der ringer rundt i mit hoved. Hun foreslog noget interessant: at jeg taler med mine forældre om at komme på efterskole i 9. klasse. Det vigtige er, at jeg ikke mister årsprøverne eller afgangsprøverne fra 9. klasse – det hele kan kombineres.

Hun forklarede, at efterskole kan være et godt pusterum, hvor man får tid til at tænke uden presset fra karakterer og valg. Samtidig kan man prøve fag og aktiviteter, som interesserer mig: natur, dyr og teater. Hun sagde, at det måske kan give mig det rum, jeg har brug for, så jeg kan få styr på alle mine tanker og finde ud af, hvad der faktisk betyder noget for mig. Hun nævnte også, at man kan få økonomisk tilskud til opholdet fra staten, så det ikke bliver en uoverkommelig udgift for familien.

Efterskole i 9. klasse – en virkelig mulighed?

Så jeg vil forsøge at snakke med mine forældre om det i aften. Tanken om efterskole i 9. klasse uden at miste 9. klasses afgangsprøver høres faktisk ud som noget, der kunne virke. Jeg ved godt, at det betyder, at jeg skal sige farvel til mange af mine klassekammerater – de bliver der, mens jeg tager væk i et år. Men måske er det værd det, hvis jeg kommer tilbage med mere klarhed over, hvad jeg vil.

Jeg skal også snakke med min mor om det først. Hun vil sikkert bedre kunne forstå mig end min far – hun gik selv i 10. klasse på her, så hun kender til den slags uddannelse.

Der er bare spørgsmål, der skal besvares først. Skal jeg lede efter en teater efterskole, eller en natur-efterskole? Findes der efterskoler, hvor man kan arbejde med både teater og natur? Hvor ligger de i forhold til, hvor vi bor? Jeg bliver helt forvirret igen, når jeg tænker på alle mulighederne. Det bliver jeg vist nødt til at undersøge grundigt, inden jeg taler med mine forældre. Hvis jeg finder efterskoler, der dækker flere af mine interesser, bliver det meget nemmere at forklare dem, hvad jeg søger efter – og hvorfor jeg tror, det kan hjælpe mig.