London

Det er temmelig svært at holde nallerne fra mit kreditkort i disse dage. Jeg har længe haft lyst til en smuttur til London – sådan en tur med teater, shopping og lange aftener på hyggelige pubs. Bare tanken om at slentre gennem byen, finde en god kop kaffe og lade dagen tage form undervejs kan få rejselysten til at melde sig med det samme.

Men lige nu kan det ikke rigtig lade sig gøre. Dels fordi det fortsat føles usikkert at rejse dertil, og dels fordi jeg ganske enkelt har for travlt. Der er altid noget, der skal nås, og en weekendtur kræver trods alt lidt mere planlægning, end man lige bilder sig selv ind. Det forhindrer mig dog ikke i at sidde her og drømme om at trykke på køb-knappen. Især ikke når jeg falder over flybilletter til London, der er så billige, at man næsten burde skamme sig over ikke at slå til.

Det er jo netop sådan, det begynder: Man kigger “bare lige” på priserne. Så undersøger man, hvilke afgange der passer bedst. Pludselig er man i gang med at forestille sig hotel, restaurantbesøg og hvilke kvarterer man gerne vil vende tilbage til. London har den effekt på mig. Byen føles altid fuld af muligheder, uanset om man har en helt fast plan eller blot har lyst til at gå på opdagelse.

Flybilletter

Indtil alt det her Corona-halløj brød ud, tog jeg ofte til London. Jeg var derovre på en lang weekend, måske hver anden måned. Det var virkelig fedt, og jeg vil efterhånden påstå, at jeg kender byen ret godt. Ikke sådan at jeg kender hver eneste gade, naturligvis, men godt nok til at have mine egne vaner, favoritter og små rutiner.

Jeg havde efterhånden fået sat et program sammen, der fungerede for mig. Derfor handlede det mest om at finde flybilletter, når der opstod et hul i kalenderen. Nogle gange var turen planlagt længe i forvejen, mens andre rejser opstod, fordi priserne pludselig så fristende ud. Det er ikke specielt svært at finde billige flybilletter, hvis man blot planlægger lidt fremad og kan være en smule fleksibel med afrejsedagene.

For mig er det også en del af fornøjelsen at få selve turen til at gå op. At finde den rigtige afgang, overveje hvor mange dage der er tid til, og beslutte om det skal være en tætpakket weekend eller et mere afslappet ophold. London kan nemlig begge dele. Man kan nå rigtig meget på få dage, men man kan lige så godt bruge tiden på at tage det roligt og vende tilbage til de steder, man allerede holder af.

Nu er det imidlertid meget længe siden, jeg sidst var der. Jeg har selvfølgelig fulgt med i, hvad der sker i Storbritannien gennem medierne. Boris blev smittet, men han har det vist okay igen. Alligevel er der stadig mange spørgsmål, som gør, at rejselysten må konkurrere med fornuften.

En by, man kan vende tilbage til

Det, jeg savner mest, er nok ikke én bestemt seværdighed. Det er snarere følelsen af at være i London. Tempoet, menneskene, de mange forskellige områder og den måde, man hele tiden kan finde noget nyt på, selv når man tror, man kender byen. Der er altid en gade, man ikke har set før, en butik man ikke nåede ind i, eller et sted man gerne vil besøge igen.

Jeg holder af, at dagene kan være så forskellige. Den ene dag kan man bruge timer på at gå rundt og kigge i butikker, og den næste kan stå på kultur, teater eller bare en lang gåtur uden et bestemt mål. Om aftenen er det svært ikke at blive fristet af stemningen på en pub. Det er ikke nødvendigvis de store planer, der gør en tur god. Nogle gange er det netop pauserne mellem dem.

Det er også derfor, en lang weekend passer så godt til London. Man behøver ikke at nå alt, for det kan man alligevel ikke. I stedet kan man vælge nogle få ting, man virkelig har lyst til, og lade resten være åbent. Det er en by, der belønner spontanitet, men som samtidig er rar at have en lille plan for.

Grund til bekymring?

Så er der grund til at være bekymret? Muligvis. Jeg prøver at være realistisk, selv om jeg kan mærke, at tålmodigheden er ved at være brugt op. Jeg vil så gerne afsted til min elskede by igen. Ikke nødvendigvis for at presse et stort program ind på få dage, men bare for at genfinde den velkendte fornemmelse af at ankomme og vide, at der venter en weekend med gode oplevelser.

Jeg burde måske også overveje lidt grundigere, om jeg på et tidspunkt skulle bosætte mig derovre. Kan jeg det nu? Og hvad kommer der til at ske efter nytår, når Brexit træder i kraft for alvor? Det er svært at gennemskue, og der er sikkert meget, man skal sætte sig ind i, før sådan en tanke kan blive til noget konkret.

Jeg tror dog ikke, at det nødvendigvis bliver sværere at komme til London som turist. Måske bliver det endda lettere på nogle områder. Det må tiden vise. Forhåbentlig vil situationen snart være mere overskuelig, og forhåbentlig vil der være en vaccine, der dur på markedet til den tid.

Indtil da må jeg nok nøjes med at kigge på flypriser, drømme lidt og forsøge at lade være med at købe en billet på ren impuls. Men det er ærlig talt ikke let. London bliver ved med at trække, og når tiden endelig er rigtig, er jeg nok ikke længe om at finde en afgang.