Er vi ligestillede i Danmark? Det spørgsmål er der sikkert mange danskere, der har stillet sig i løbet af deres arbejdsliv. Med rette. For kvindekampen har måske ikke betydet så meget i min generation, men for blot få årtier siden var emnet afgørende. Nu ser vi debatten genopblomstre med kvotebestemte bestyrelser, skattelettelser til mænd, der går på barsel, og veluddannede kvinder. Måske fremtidens ligestillingskamp handler om netop det modsatte. Mænd, der kæmper mod udryddelse. For hvad kan mænd, som kvinder ikke kan? Med få tekniske hjælpemidler er der i hvert fald ikke noget biologisk. Hverken i den fornøjelige eller den forplantningsmæssige seksualitet. Og med kvinder på poster som formand for IMF og forbundskansler i Tyskland er kvinder virkelig ved at hale ind på mændene. Dette underbygges af tendensen til, at der er flere kvinder på videregående uddannelser.
Men hvad er status anno 2011?
Kvinder får stadig lidt mindre i løn, men ser vi på rettigheder, er de praktisk talt ligestillede med mænd. Og medtager vi, at det er mænd, der betaler både restaurant- og biografbesøg, er indkomstforskellen faktisk forsvindende lille. Faktisk er det kvinder, der står for 70 % af alle købsbeslutninger i Danmark.
Men findes der stadig drenge – og pigejob? Lidt research på nettet viser, at når vi ser på fritidsjob, er svaret ja. En hurtig søgning i landets førende database for fritidsjob viser, at det udelukkende er mænd, der har dette ”coole” job som snerydder. Omvendt viser en søgning på børnepasning, at det udelukkende er kvinder, der arbejder inden for babysitning. Så ja, der findes drenge – og pigejob. Hvorvidt dette er en vigtig iagttagelse, må være op til læseren at afgøre. Der bør dog knyttes den afgørende kommentar, at det er vigtigt at lægge mærke til, om der er forskel på ”fritidsjob” og det generelle jobmarked. For måske er det ikke så afgørende, at der er forskel på drenge- og pigejob, når vi taler fritidsjob, men hvis tendensen gør sig gældende for ”rigtige” job, bør vi tænke over konsekvenserne.