“Der er ikke meget sjov ved det der nye tv-signal, for nu er der nærmest sådan nogle prikker eller cirkler, hvor jeg ikke kan se noget,” sagde min elskelige bedstemor en dag for et par år siden, kort efter hun havde fået skiftet til den lokale antenneforening. Jeg lovede hende, at jeg ville kigge forbi allerede samme aften og se på det med egne øjne – og det gjorde jeg.
Der var intet – absolut intet – i vejen med billedet på skærmen, og jeg måtte spørge hende flere gange, hvad hun egentlig mente. Hun insisterede på, at noget var galt, og at det faktisk var så galt, at hun kunne flytte de mystiske pletter blot ved at flytte hovedet en lille smule. I det øjeblik gik det op for hende, hvad det egentlig betød – at problemet ikke sad i fjernsynet, men i hendes eget syn. Hun brast i gråd. Hun var hjerteskærende angst for, at hun var ved at miste synet, og pludselig gav de underlige “tv-fejl” en helt anden og langt mere alvorlig mening.
Afsted til øjenlægen
Jeg tog hende til øjenlæge i Charlottenlund allerede den følgende dag, på det private øjenhospital, der ligger derude. Det er dem her: https://ohd.dk/
Der kan man komme til øjenlæge uden lange ventetider, og da vi i familien har rigeligt med penge, var det slet ikke på tale at benytte det både langsommere og efter min mening dårligere offentlige sygehusvæsen. Bedstemor kom hurtigt ind til en fabelagtigt dygtig øjenlæge, og han var ikke lang tid om at stille en diagnose. Den handlede om øjenforkalkning og noget, han kaldte AMD. Han fortalte en hel del om tilstanden og om, hvordan den typisk udvikler sig, men jeg må indrømme, at jeg ikke hørte alt med – jeg havde travlt med at trøste bedste, som stadig var meget rystet over situationen. Senere gik jeg selv hjem og læste op på emnet øjenforkalkning på deres hjemmeside, så jeg bedre kunne forstå, hvad hun skulle igennem.
Det gav god mening, når jeg tænkte tilbage på det. De pletter, hun beskrev, og den måde bogstaver kunne forsvinde for hende, når hun læste, passede fint med det, jeg efterhånden læste mig til om, hvordan syn kan blive påvirket, når noget går i stykker i den del af øjet, der står for det skarpe, centrale syn. Det er den slags detaljer, man som pårørende ikke tænker over, før man pludselig står midt i det.
Øjenlægen sagde, at det var meget heldigt, vi var kommet lige til dem, for Øjenhospitalet Danmark er ifølge ham et af de få steder i Skandinavien, der kan udføre de specielle operationer, der bruges ved forkalkning i øjet. Bedste blev skrevet op til operation allerede den følgende mandag, og jeg husker tydeligt, hvor lettet vi begge blev over, at der var en klar plan for, hvad der skulle ske.
Ventetiden inden operationen
De dage, der gik fra diagnosen til operationen, var på mange måder de sværeste. Bedstemor gik og bekymrede sig om, hvordan hendes dagligdag skulle se ud, hvis synet ikke kunne reddes – om hun stadig kunne læse sine elskede rejsebøger, kende ansigter på familiemedlemmer og finde vej i sit eget hjem. Jeg forsøgte at holde stemningen let og mindede hende om, at vi havde fået en aftale meget hurtigt, og at lægen havde virket rolig og sikker i sin sag. Alligevel var det en lang og urolig weekend for hele familien.
Nu kan Bedste se TV igen
Bedste gennemgik operationen som planlagt, og efter nogle dage med en vis ubehag i øjnene var hun igen frisk og oplagt. Til alles store glæde – ikke mindst hendes egen – var resultatet en fuld succes. Der var ikke flere mørke pletter i hendes synsfelt, og ikke flere bogstaver, der pludselig forsvandt midt i en sætning, når hun sad og læste.
Det første, hun gjorde, da hun kom hjem, var faktisk at tænde for fjernsynet – det samme fjernsyn og det samme signal, som havde startet det hele. Denne gang var billedet krystalklart for hende, og hun kunne se hver eneste detalje uden de forstyrrende pletter. Det var en lettelse, der næsten var lige så stor som selve diagnosen havde været et chok.
Hvad jeg lærte af hele forløbet
Historien om bedstes “tv-problem” har lært mig noget, jeg ikke havde tænkt så meget over før: at ændringer i synet kan gemme sig i helt uskyldige klager, som let bliver bortforklaret som teknisk skrammel eller dårligt signal. Havde vi ikke undersøgt det, da hun først nævnte det, kunne det have taget længere tid at finde ud af, hvad der egentlig var på færde.
Siden da har jeg selv sat mig for at få mine øjne tjekket regelmæssigt hos øjenlægerne på hospitalet, og jeg opfordrer også resten af familien til at gøre det samme. Man tænker sjældent på synet, før noget begynder at ændre sig – men når det sker, er det godt at vide, hvor man kan søge hjælp hurtigt og få klar besked om, hvad der foregår.