Fillers versus Botox

Det sker, at vi er sure. Sådan er det bare. Vi kan have en dårlig dag, og mundvigene trækker sig nedad. Men når vi en dag, opdager, at de faktisk peger nedad permanent, så bliver vi lidt forskrækkede. Det er jo ikke, fordi vi er sure hver dag. Vi har heldigvis flere gode og glade dage end sure dage. Og det er ikke kønt at se sur ud altid. Hvad kan vi gøre? Ja, nogle vil sige, at vi ikke kan gøre noget som helst. Det er en naturlig proces, at huden bliver slap, og at mundvigene begynder at pege nedad. Ja, ok, men det er ikke sandt, at vi ikke kan gøre noget ved det. Det kan vi nemlig.

En af mulighederne er selvfølgelig at få en behandling med fillers eller botox, som får mundvigene til at pege opad igen. En anden mulighed er, at vi ikke koncentrerer alt om mundvigene, men derimod kigger på læberne.

Fillers i læber

Ved at få lavet større læber med Juvederm eller Restylane kan det nemlig resultere i to ting, som vi sikkert vil sætte stor pris på: A) mundvigene bliver hævet opad. B) rynkerne omkring munden bliver mindre. Så det, skal vi da overveje, ikke? Og ja, der er da også en ekstra bonus ved at få større læber: Vi kommer til at se yngre ud.

Nu er det ikke sådan, at vi skal fare ud og få ultra store og fyldige læber. Der skal tænkes, inden vi får en behandling, som bevirker, at vi får større læber. Handler det om, at vi gerne vil se mere sensuelle ud, eller handler det om, at vi bare gerne vil have det naturlige, ungdommelige udtryk tilbage? Hvor langt skal vi gå? Det er et spørgsmål, som det kan være meget svært at svare på uden rådgivning fra en, der ved noget om rynker og forstørrelse af læber. Og ja, vi skal være klar over, at som 50-årige, er det ikke så kønt, hvis vores læber ligner dem vi havde for 30 år siden. Det vil se unaturligt ud.

Opfriskning

Oftest er det da også sådan, at vi bare gerne vil se lidt friskere ud. Vi vil gerne have, at vores ansigt er pænt. Så det kan godt tænkes, at der skal tænkes nogle andre behandlinger ind, når vi beder om at få større læber. Det kan fx være, at vi skal have gjort noget ved nogle rynker et andet sted i ansigtet. En rynkebehandling er ikke så forskellig som en behandling, der sigter på at gøre læberne større. Men det kan tage lidt længere tid at få større læber, fordi det er et meget følsomt område i vores ansigt. Derfor kan det være, at læberne skal bygges op – ganske langsomt og via flere behandlinger. Det vil du, og din læge kunne afgøre, når behandlingen er sat i gang.

Og får du kyndigt råd af din læge, så er jeg sikker på, at du får mundvigene op igen. Ikke kun på grund af behandlingerne, du har fået, også fordi du ser friskere og smukkere ud. Og generelt bare er en glad pige.

Ikke kun for kvinder

De fleste mennesker tror, at botox behandlinger er noget, som kun er for kvinder. Det passer altså slet ikke. Også mænd kan få en botox behandling. Og du vil faktisk blive forbavset over, hvor mange mænd der egentlig får behandling med botox.
Du tænker muligvis, at det er løgn. Eller du tænker, at ’det er et storbyfænomen. Ja, botox behandling i København er muligvis accepteret. Men her i den lille provinsby, bliver der altså ikke tale om botox behandlinger til mænd. Vi har jo slet ikke speciallæger her.

Du har muligvis ret i, at det generelt er mere almindeligt, at mænd, der bor i storbyer, får botox. Men der er dog en tendens, der tyder på, at botox behandlinger bliver mere og mere almindelige overalt. Og det er der en grund til: Vi vil alle – kvinder og mænd – gerne være pæne. Vi vil gerne have et pænt ansigt. Og der er faktisk mange – også ganske unge – mænd, som får rynker, de egentlig er meget kede af. Der er også mange mænd, som måske synes, at deres ansigt ikke er maskulint nok. De vil måske gerne have gjort noget ved området omkring hagen og kæberne. Det er slet ikke ualmindeligt. Og det er forståeligt.

Mænd gør det også

Uanset hvilket område mænd gerne vil have gjort noget ved – rynker i panden eller en svag ændring ved hagen, så er det ikke ualmindeligt, at mænd henvender sig til speciallæger for at få gjort noget ved det. De har taget en beslutning. Og de gør det eneste rigtige: De henvender sig for at få information om hvilken form for behandling, de skal modtage. De henvender sig, fordi de vil have det bedre med sig selv og deres udseende. Ofte ender det med, at mændene skal have en botox behandling. Botox er nemlig et middel, som er godt at bruge til at rette op på flere forskellige områder. Botox bruges til at formindske eller fjerne rynker med. Midlet anvendes også til at rette op ved områder i ansigtet, hvor muskulaturen er meget kraftig.

Bremser udvikling af rynker

Botox behandlinger sigter generelt på at bremse og minimere dannelsen af rynker. De bliver derfor ofte anvendt til behandling af bekymringsrynker i panden eller til formindskelse af rynker ved munden. Det interessante her er, at der er en tendens til, at flere og flere unge mennesker gerne vil udskyde dannelsen af rynker i deres ansigt. De vil derfor gerne behandles med botox, som netop bremser den udvikling. (Dannelse af rynker er en naturlig proces, som alle vil opleve.) Botox virker nemlig på den måde, at den lammer nerverne ved musklerne, der får huden til at trække sig sammen, hvorved rynkerne dannes. Kan musklerne ikke mærke, at de skal trække sig sammen, bliver dannelsen af rynkerne forsinket.

Botox behandlinger kan udføres på meget kort tid. Du skal dog være opmærksom på, at inden du kan få en behandling med botox, så skal du til en undersøgelse hos speciallægen, som skal udføre behandlingen. Dette skal ske mindst to dage før selve behandlingen. Og når botox behandlingen er overstået, så kan der gå imellem 4 og 10 dage, inden du kan se virkningen af den.