Et lejet lydanlæg

“Der burde da følge en brugsanvisning med,” sagde Kenneth i et temmelig irritabelt toneleje, mens han stod og baksede med et virvar af kabler, der skulle forbindes til en mikserpult. Det så ganske enkelt ud, da udstyret blev læsset af, men da kasser, højtalere, stativer og ledninger først lå spredt ud over gulvet i idrætshallen, virkede opgaven pludselig mindre overskuelig.

Vi skulle holde fest for ungdomsafdelingen i vores idrætsforening, og vi havde hyret et lokalt rockband, som er ganske populært hos de unge. Der var derfor også forventninger til, at musikken skulle spille ordentligt, når festen løb af stablen. Et band kan naturligvis godt stå på en scene og spille, men uden et lydanlæg, der er sat rigtigt op, kommer hverken sang, guitarer eller trommer rigtigt ud til publikum.

Til det formål havde vi kontaktet et lokalt firma, der lever af udlejning af lydanlæg og andet teknisk udstyr af den slags. Firmaet havde bragt det hele ud til idrætshallen, hvor festen skulle holdes. Det var aftalt, at vi selv skulle opstille udstyret, for det mente vi nu sagtens, at vi kunne finde ud af. Vi var flere voksne til stede, og ingen af os havde forestillet sig, at det skulle give særlige problemer.

Det praktiske virkede overskueligt

Det gik også nemt nok med den mobilscene, vi havde lejet ved siden af. Der hørte trods alt ikke en masse kabler til den; den skulle bare skrues sammen. Det krævede naturligvis lidt plads, nogle hænder og en smule tålmodighed, men det var til at gå til. Delene passede sammen, og efterhånden begyndte scenen at tage form midt i hallen.

Vi nåede derfor at blive ganske tilfredse med vores egen indsats. Det lignede allerede rammen om en rigtig fest, og vi kunne godt se for os, hvordan de unge senere skulle stå foran scenen. Problemerne meldte sig først, da vi gik i gang med det elektroniske udstyr. Her var der ikke bare tale om at samle nogle dele med skruer. Der skulle være forbindelse mellem flere forskellige ting, og kablerne lignede hinanden mere, end de egentlig burde.

Kenneth forsøgte samvittighedsfuldt at finde hoved og hale i det hele. Han løftede et kabel, kiggede på stikket og sammenlignede det med indgangene på mikserpulten. Derefter fandt han et andet kabel frem, som tilsyneladende kunne bruges, men som alligevel ikke virkede til at passe. Jo længere tid vi stod der, desto mere blandede kablerne sig med hinanden, og desto sværere blev det at bevare overblikket.

Det var ikke fordi, der manglede vilje. Vi vidste bare ikke helt, hvad der skulle forbindes hvor, eller i hvilken rækkefølge det var smartest at gøre det. Man kan måske godt gætte sig frem til en del, men når der både er højtalere, mikrofoner og en mikserpult involveret, er det ikke særligt betryggende at satse på tilfældigheder. Vi havde heller ikke lyst til at stå på selve festdagen med et anlæg, der enten ikke virkede eller spillede forkert.

Hjælp fra en uventet kant

Så var vi heldige, at et af medlemmerne af det unge rockband tilfældigt kiggede forbi. Han ville lige se, hvor det var, de skulle spille på lørdag. Knægten er vel højst 15 år gammel, men da han fik øje på vores mere og mere opgivende arbejde omkring mikserpulten, tilbød han straks sin hjælp med at få samlet lydanlægget.

“Jeg er jo vant til alt det der med lyd og lys,” forklarede han. Det blev sagt helt uden at gøre et stort nummer ud af det, og kort efter gik han i gang. Hvor vi andre havde set en bunke ledninger, så han åbenbart et system. Han tog kablerne et efter et, fandt de rigtige forbindelser og placerede dem ved mikserpulten, som om det var den naturligste sag i verden.

Det tog ham da også kun nogle få minutter, før alle kablerne var forbundet rigtigt. Pludselig stod udstyret ikke længere som en teknisk udfordring, men som et færdigt lydanlæg, der var klar til brug. Vi andre følte os nok lidt i retning af nogle håbløse, gamle idioter, men vi måtte samtidig erkende, at det var en stor lettelse at få hjælp fra en, der vidste, hvad han lavede.

Det vigtigste er jo, at det hele virker på lørdag. Scenen står klar, lydanlægget er samlet, og bandet ved nu også præcis, hvor de skal spille. Næste gang vi lejer teknisk udstyr, vil vi nok stadig mene, at vi kan klare en del selv. Men vi vil også huske, at der kan være god grund til at få en med erfaring til at kigge på kablerne, før irritationen tager overhånd.