Mens min kone og jeg slentrede rundt på kunstmuseet Louisiana under en tur til Nordsjælland i sidste uge, kom jeg til at tænke på mine drengeår, når jeg en gang imellem var med mine forældre på et eller andet kunstmuseum. Det var den gang nok det mest kedsommelige, de kunne udsætte mig for. Ikke mindst, når det handlede om abstrakte malerier, for dem kunne jeg i hvert fald slet ikke se nogen mening med.
Det er anderledes nu, må jeg indrømme. Efterhånden som jeg blev voksen, voksede også interessen for kunst, og den blev ikke mindre, efter at jeg mødte min kone, som allerede længe havde interesseret sig meget for kunst i det hele taget, men specielt for moderne malerier.
Hun lærte mig meget om kunst, og min interesse blev i løbet af vores første år sammen vakt yderligere. Som ung familie med små børn måtte vi koncentrere os om at se på kunst på forskellige museer og i atelierer. Lidt senere begyndte vi selv at købe lidt billig kunst til at hænge på væggene derhjemme, og især min kone var god til at se, hvilke unge kunstnere, der kunne være en fremtid i. Vi opfattede vores indkøb som en mulig investering, der en gang ad åre kunne kaste en god forretning af sig.
Siden har vi fået lidt bedre råd, så vi også en gang imellem kan tillade os at købe noget af de mere etablerede navne, men absolut ikke kunst, der kan matche det, vi studerede på Louisiana.