Overordnet set var jeg jo bare utroligt heldig; jeg slap uden en skramme under et voldsomt jordskælv i Chile, hvor jeg var udstationeret i et halvt år.
I dagene efter skælvet deltog jeg sammen med mange andre i redningsarbejdet, som var meget besværligt, da næsten alle veje var blevet ufremkommelige.
Jeg ved ikke, hvem der fik den gode idé, men en dag ankom en lastbil fyldt med små, terrængående motorcykler med fire hjul — en såkaldt ATV.
Ved hjælp af dem kunne vi komme rundt i terrænet på steder, hvor selv firehjulstrukne biler måtte give op. Vores maskiner havde fået monteret en stor metalkasse bagpå, så vi kunne transportere nødhjælp ud til små byer, som ellers kun helikoptere kunne nå.
Den chilenske regering havde også sørget for en pæn forsyning af ATV-reservedele, for der opstod uvægerligt skader på nogle maskiner på grund af skarpe klippestykker og andet, som vi af og til kørte ind i.
I de få dage fandt jeg ud af, hvorfor mange køber en billig ATV til sportslige udfoldelser. Efter bare den første tur, hvor man skulle vænne sig til maskinen, oplevede jeg det både som sjovt og udfordrende at tumle sådan en ATV i ellers ufremkommeligt terræn.
Vi var blevet pålagt altid at have styrthjelm, når vi kørte på dem, og det var godt, for flere af de andre væltede.