5 trin til ultra lange øjenvipper

Hvem vil ikke have lange smukke vipper? Men nogle gange virker vejen derhen meget omstændighed og omkostelig. Og er det overhovedet muligt at få lange, buede vipper uden brug af hverken extensions eller kunstige øjenvipper? Svaret er ja. Vi har lavet en simpel guide med 5 trin du skal følge for at opnå smukke, sunde og lange vipper.

Giv vipperne pleje og næring

For at dine vipper kan opnå maksimal længde er det vigtigt at du giver dem al den pleje og næring, de har brug for. Du kender proceduren fra dit hår – ønsker du dig langt og sundt hår, så skal du også kredse om det og sikre at det får tilstrækkeligt med fugt og pleje. Det samme gør sig altså gældende for dine øjenvipper. En god måde at pleje vipperne er med en plejende vippeconditioner eller -booster, som pumper dine øjenvipper med masser af gavnlige næringsstoffer og kærkommen fugt. En conditioner til dine øjenvipper er med til at blødgøre vippehårene og modvirker således at de knækker.

Brug et vippeserum

Næste trin er helt essentielt: Anskaf dig et vippeserum. Der er rigtig mange gode bud på markedet, se blot på udvalget her hos Luxplus. Et vippeserum blødgør og nærer ikke dine vipper ligesom en conditioner, men serummet fremmer til gengæld væksten på vippehårene. Dette betyder at du kan skrue markant op for længde på dine vipper. Men du må væbne dig med tålmodighed, for det er ofte en langsommelig proces. De fleste vippesera skal bruges hver dag i 8-10 uger, før du ser en effekt. Men stol på os – det er ventetiden værd!

Anvend en primer

Vil du gerne maksimere længde på dine vipper yderligere, så kan du med fordel bruge en primer under din mascara. En primer er transparent og påføres typisk med en klassisk mascarabørste. Primeren øger både længden og volumenen på dine naturlige vipper uden at klumpe eller se unaturligt ud. Nogle primere er sågar beriget med mikrofibre, som lægger sig i forlængelse af dine egne vippehår og dermed for dem til at virke længere. En primer er et virkelig godt og nemt trick at maksimere længden og fylden på dine egne vipper i et snuptag.

Vælg en kvalitets mascara

Det her virker måske banalt, men man kommer altså ikke langt med en mascara af dårlig kvalitet. Det kan godt være at den fremstår flot umiddelbart efter påføringen, men en mascaras kvalitet skinner først igennem, når man tester dens holdbarhed. Og mange mascaraer af mindre god kvalitet drysser eller smitter af på huden i løbet af dagen. I værste fald så kan en mascara af ringe kvalitet også slide på dine vipper og føre til knæk. Så invester for alt i verden i en ordentlig kvalitets mascara! Du kan finde et stort udvalg af lækre mascaraer af høj kvalitet til fair hos Luxplus.

Husk at fjerne makeuppen

Du er træt, det har været en lang dag eller en festlig nat i byen og nu vil du bare gerne på hovedet i seng – koste hvad det vil. Men nej! For det er en decideret synd at gå i seng uden at have fjernet sin makeup. Sover du med øjenmakeup på, så er der stor risiko for at du bøjer og knækker dine vipper i nattens mulm og mørke. Og det tager tid at gro dem ud igen. Herudover kan makeup også genere øjnene og føre til betændelse og infektioner, hvilket ikke just er gunstige forhold for vipperne at gro sig lange i. Med andre ord, så er der ingen undskyldninger for ikke at fjerne makeuppen før du går i seng.