Tæppefliser til erhverv

Jeg er virkeligt træt af kommunens uddannelsesafdeling. De passer bare ikke deres arbejde. Fx så halter det gevaldigt med at få opgraderet skolerne her i byen. Som rengøringsassistent bliver jeg ofte sendt på arbejde på nogle af folkeskolerne her i byen. Nogle af dem ligger i meget gamle bygninger – og ja, jeg kan da godt forstå, at der ikke altid lige er budget til at få skiftet gamle tæpper inde på lærerværelset ud med nye tæppefliser. Men jeg siger dig, det er altså ikke så nemt at holde pænt og rent. Især når det er godt slidt.

De er gamle

Jeg tror, der ligger tæppefliser fra tilbage i 1980’erne på en af skolerne. De er godt slidte og er ved at forvitre helt. Og det er noget, der tager tid at holde rent. Vi kan jo ikke have, at der gemmer sig bakterier og støv i dem. Mange flere er jo allergiske overfor støv nu, end for 40 år siden. Så jeg stemmer absolut for, at skolerne skal have en ordentlig gennemgang og renovering. Det vil i sidste ende gøre, at lærerne føler sig bedre tilpas, når de er på arbejde.

Linoleum er nemt

Sådan er det jo naturligvis ikke på alle skolerne. På en ny skole, som er blevet opført for bare 10 år siden, ligger der linoleumsgulve overalt. Det er noget nemmere at holde rent. Linoleum altså. Man skal ikke bruge lang tid på at støvsuge det, og det er nemt at svabre over med sæbevand. Arbejdet går noget hurtigere på den skole. Jeg kan holde akkorden. At der kan komme nogle grimme, pletter fra sodavand, eller tyggegummi er ikke uundgåeligt. Men de er altså nemmere at få væk. Og set i forhold til lignende pletter på tæpper, så er det som en leg at gøre rent på den skole. Så ja, jeg synes altså, at uddannelsesafdelingen nede på kommunen burde tage sig lidt sammen. De burde komme herud og se for sig selv. Ikke vente på, at skoleinspektøren får tid til at ansøge om ekstra penge på sit budget.

Tæpper særligt til erhverv

De burde prøve at arbejde som rengøringsassistenter på forskellige skoler, så de forstår, hvad vi sommetider er oppe imod, når vi gør rent. Især på de gamle bygninger. Erhvervstæpper kan være rare, det er jeg enig med alle i. Men på en skole? Jeg er ikke så sikker på, at det er det rigtige materiale at bruge som gulvbelægning. Især ikke om vinteren, hvor tæpperne alligevel bliver glatte, fordi der bliver slæbt masser af sjap med ind. Der har jo været flere ulykker på en af de gamle skoler, hvor en elev eller en lærer er gledet og faldet, og har slået sig grimt. Heldigvis, har jeg lagt mærke til, at de nyere skoler ikke får tæppefliser på gulvene længere. Sikkert fordi der er nogle arkitekter, der tænker sig om, og som også ved, at det skolen ikke kun er en arbejdsplads for skolelærere og eleverne. Den er også vores arbejdsplads. Vi ses ikke i dagtimerne. Men vi er der om eftermiddagen og om aftenen.