På kursus i Lean

Jeg gad godt vide, hvor mange virksomhedsledere kender til Lean filosofien, eller Lean kulturen. Jeg tror ikke, at det er så mange, og jeg tror ikke, at det bliver brugt særligt ofte. Jeg tvivler på, at det virker. Det kommer vel an på virksomheden, men er der ikke stor forskel på et kæmpe hospital og et lille møbelsnedkeri? Jeg forstår derfor ikke, hvorfor der er så meget snak om Lean og virksomhedsledelse.

Lean optimering

Jeg ved, at Lean går ud på, at man optimerer processer i en virksomhed, så gnidninger fjernes, og effektiviteten højnes. Det er jeg helt med på. Og jeg kan da absolut se fornuften i at anvende Lean. I sidste ende handler det jo om, at kunderne skal være tilfredse. Så hvis snedkeren kan bruge Lean i sin virksomhed, fx til at mindske forsendelsestiden for en vare, så er han da hjertelig velkommen til at gøre det. Hvis hospitalet kan mindske ventetiden for en patient, ja så kan Lean jo faktisk være med til at redde menneskeliv.

Lean kurser

Jeg hører så meget om Lean kurser, som er spændende og inspirerende. For dem, der deltager i det, måske, men hvor stor er succesraten med Lean? De her Lean konsulenter, som man kan få til at hjælpe sig i en effektiviseringsproces, hvor meget ved de egentlig om hospitaler eller snedkerier?

Nu har jeg sat mig i hovedet, at jeg vil undersøge lidt mere om det her Lean. Jeg var jo til her netværksmøde, hvor det var det buzz-ordet. Alle talte om Lean. Jeg stod der og vidste ingenting. Men jeg fik da spurgt en del mennesker til mødet om, hvad det var, og om, hvordan det fungerer.
Det er bare ikke muligt at få alt at vide om Lean på en enkelt dag. Derfor vil jeg nu gerne vide mere.

Jeg har kigget på internettet for at lære lidt. Det er sjældent, jeg har tid til det, men af en eller anden grund, så vakte det min nysgerrighed. Måske kan det hjælpe min egen virksomhed.

Indtil videre har jeg lært, at man kan bruge nogle af Lean værktøjerne i alle virksomheder. Det kan være, de skal modificeres til den enkelte virksomhed, men hvis det kan lade sig gøre, så er det da fint.
Jeg har også lært, at man ikke bare taler om, at Lean skal indføres, og så går alt bedre for en virksomhed. Man taler om, at det er en kultur, som alle medarbejdere skal lære. Lige som, når vi går i brusebad hver morgen, så skal vi lære at forbedre processerne hver eneste dag. Men hvordan gør man det? Hvordan får man sine medarbejdere med på den? De fleste af mine medarbejdere udfører deres arbejde fra 8 til 16, hvor de så går hjem. Og de gør deres arbejde godt. Ingen tvivl om det. Og de ved det. Så hvordan får jeg dem overbevist om, at de skal forbedre processen, de deltager i hver dag?
På netværksmødet var der en gut, som nævnte en Lean konsulent, han havde haft på besøg. Jeg tror, jeg ringer til ham og får en snak om, hvordan det forløb.