Kuverter til jul

Julen har været en dejlig i år. I al fald for mig. Ja, faktisk, så har hele perioden fra slutningen af oktober frem til de sidste dage i december været succesfulde for mig. Jeg har jo den her lille webshop, hvor jeg sælger perlesyede fingerringe. Jeg laver dem selv – lige fra design til færdigt produkt. Og så sætter jeg billeder af dem på min webshop med priser. Jeg sælger dem ikke billigt. Jeg ved, at jeg er god til selve syningen. Kvaliteten er god, fordi jeg bruger den bedste kvalitet, jeg kan finde. Lige fra tråd til perler. Og så tager det altså lidt tid. Det er lidt nørdet. Det ved jeg, men jeg kan lide, at ringene, jeg laver, kan holde til lidt af hvert.

Men som sagt, så har jeg haft travlt i månederne op til jul. Der har været mange kunder, som har haft brug for en lille gave til en veninde eller en kammerat. Det er kun godt. Jeg har tjent lidt penge, så jeg kan købe materialer til de fremtidige designs jeg, laver.

Nu er det bare sådan, at jeg giver garanti på ringene, jeg sælger. Hvis det sker, at ringens tråd knækker, så skal kunden bare sende ringen til mig, så vil jeg fixe den. Det tager lidt tid, og det er også lidt irriterende, men jeg gør det gerne. Jeg har nemlig oplevet, at kunder, som har brugt garantien, jeg giver, kommer tilbage og køber flere ringe eller ovenikøbet armbånd, som jeg også laver.

Nu her efter jul skal jeg så købe nogle kuverter, så jeg kan sende reparerede eller modificerede ringe tilbage til kunderne. Det er nemlig sådan, at de ofte ikke kan finde ud af at bestille en ring i den rigtige størrelse. Jeg har grundige vejledninger på mit site om, hvordan man finder den rigtig størrelse. Det virker bare ikke. Måske er det, fordi kunderne ikke ved, hvilken fingerstørrelse gavemodtageren har. Så der er mange ombytninger at sende.

Heldigvis er det små produkter, jeg sender. Jeg kan nøjes med at sende ringene i små kuverter. Så længe der er plads til lidt bobleplast, så perlerne ikke bliver ridsede, så er det en sikker måde at sende dem på.

Nede på posthuset har de flere gange spurgt mig, om jeg ikke ville købe deres kuverter. Det har jeg sagt nej tak til. Dem, de sælger, er ret dyre og tunge. Ok, de er af god kvalitet, men hvis jeg kan presse forsendelsesomkostningerne ned, så er det gevinst for min shop. Jeg køber kuverterne, jeg bruger i en særlig forretning, hvor de altid leverer hurtigt. Det er nemlig meget vigtigt for mig, at jeg selv kan komme på posthuset hurtigt for at sende varer ud til kunder.

Forretningen, som jeg køber kuverterne hos, kender mig, fordi jeg har en konto hos dem. Det er helt cool, fordi de ofte sender mig et nyhedsbrev om nye produkter. De er ikke påtrængende i deres brev, og jeg sætter pris på, at de informerer mig. Det kan nemlig være, at jeg en dag har brug for at købe nogle af de æskerne, de har, så jeg kan sende lidt større produkter ud. Jeg har haft adskillige forespørgsler på armbånd og halssmykker.