Jeg har skrevet under på slutsedlen. Handelen er gået igennem. Jeg har købt et nyt hus. Nej, det er ikke helt præcist. Jeg har købt et gammelt hus. Nede på en vej tæt på hovedgaden. Det er sådan en gammel håndværkervilla – præcis det hus jeg har drømt om. En charmerende kasse med kælder og kviste, tegltag og gule mursten. Og der hører en vidunderlig have til. Det bliver vidunderligt at få sat den i stand.
Det glimrende ved det hele er, at det ikke er et håndværkerkøb på langt væk. De tidligere ejere har været dygtige til at vedligeholde boligen. De største dele trænger faktisk slet ikke til istandsættelse – det betyder, at jeg kan være tilpas selektiv med, hvad jeg prioriterer. Det giver mig frihed til at fokusere på de projekter, der betyder mest for min dagligdag, i stedet for at skulle gennemgå hele huset.
Radonsikring som det første projekt
For det første skal der radonsikres i kælderen. Jeg har fået en ekspert til at kigge på det, og han sagde, at det sagtens kan lade sig gøre. Det handler ikke om at rive hele fundamentet op – det er en overstelelig opgave. Vi skal bare have fjernet de der væg-til-væg-tæpper, der ligger på gulvene dernede, og så kan der installeres et simpelt ventilationssystem. Radon i kælderen er en stiltiende farer – du kan ikke se eller lugte det – men det giver god mening at håndtere det nu, mens jeg alligevel foretager ændringer. Det handler om at skabe et sundt hjem for min familie.
Badmodul er bedst
Det andet, og vigtigste for mig, er at få lavet nye badeværelser fra Badmodul.dk. Både i kælderen og ovenpå. Gæstetoilettet i stueetagen er fint – det skal bare males op med en neutral og lys farve. Så er det klar.
Men badeværelset har en helt anden status i mit prioriteringsliste. For det første er fysisk plads afgørende. Jeg vil ikke risikere at det bliver en klaustrofobisk øvelse, hvor man render direkte på toilettet med fare for at hamre storetåen ind i badekarrets hjørne – det bliver som regel en blodig affære, og det gør ondt i timevis. Et ordentligt badeværelse skal være rummeligt og funktionelt. Man skal kunne bevæge sig frit og uden at være i fare for skader.
Og så skal det være meget nemt at holde rent. Det er ikke et forlangende, det er en praktisk nødvendighed. Jeg har set mange smukt designede badeværelser med indviklede armaturdetaljer, snørklede krummelurer på toiletskabet, løvefødder på badekarret, eller fliser med dybe fuger – alt sammen æstetisk flot, men et mareridt at få rent. Sådan nogle badeværelser er kun for folk med privat rengøring eller flere timer til rengøring hver uge. Det har jeg ikke. Mit hjem skal være praktisk at leve i, ikke et projekt i sig selv.
Så det bliver rene linjer i mine badeværelser – det er min inspiration. Glatte overflader. Så få fuger som muligt. Uden løvefødder, uden porcelænsindlægninger i vandhanerne der siger enten “varmt” eller “koldt”, uden alle de mange riller og kanter hvor der lurer bakterier og svamp. Når man desuden skal rengøre hyppigt på grund af fugtighed, betyder det hele forskellen.
Køkkenet – bevare det aflukket
Køkkenet trænger faktisk slet ikke til større ændringer. Men det ligger også et sted i mit hjerte, som mange folk ikke helt forstår. Jeg skal ikke have det gjort om til et åbent samtalekøkken. Jeg ved godt, det er fashionabelt, og jeg ved godt, at nogle mennesker elsker den åbenhed. Men jeg sætter enormt høj pris på, at køkkenet er aflukket fra husets andre rum.
Jeg har aldrig helt forstået den der idé. Et åbent samtalekøkken betyder, at maden stinker ud i hele stuen – og det stinker længe. Jeg har set bolig efter bolig hvor folks dagligstue effektivt er blevet omdannet til et køkken. Det virker ikke logistisk på mig. Det får køkkenet til at føles stressfuldt og uindkapsleret, og stuen bliver ikke særlig trivelig når den luger af fad og frikadelleøl.
Mit køkken skal forblive sit eget rum. Fordi jeg vil have, at mine børn kan sidde på køkkenbordet imens jeg skræller kartofler og hører om deres dag – men uden at resten af huset bliver inddraget i køkkenet. Der er en tryghed i at arbejde bag en dør. En fokuseret, fredelig arbejdszone. Det er min præference, og jeg holder den fast.
Renoveringen af mit nye hus bliver ikke enorm – det er ikke nødvendigt. Men det er blevet til en god liste over små, velovervejet prioriteringer der gør dagligdagen bedre. Radonkontrol. Praktiske, rene badeværelser. Et køkken der arbejder for mig, ikke mod mig. Det hele har en røde tråd: et hjem som virker uden at kræve konstant vedligeholdelse og juggleri.