# Udvidet dækning på forsikring

> Det var da godt, at vi valgte den udvidede dækning for rørskader, bemærkede jeg til min kone, da vi for nogle måneder siden måtte konstatere, at vi havde haft et mindre brud på en vandledning…

## Metadata

- URL: https://www.nyt-tv-signal.dk/udvidet-daekning-pa-forsikring
- Markdown URL: https://www.nyt-tv-signal.dk/udvidet-daekning-pa-forsikring.md
- Published: 2011-07-06T05:23:09+02:00
- Modified: 2026-08-01T21:34:33+02:00

## Content

Det var da godt, at vi valgte den udvidede dækning for rørskader, bemærkede jeg til min kone, da vi for nogle måneder siden måtte konstatere, at vi havde haft et mindre brud på en vandledning i jorden mellem vores hus og redskabsrummet. Vi fik indlagt vand der for nogle år siden, og der var tale om en lille utæthed i en forskruning, så vandet havde stået stille og sivet ud i jorden gennem flere måneder. Det blev først opdaget, da vandmåleren blev aflæst elektronisk, og vandværket ringede og fortalte, at vores forbrug var steget til mere end det dobbelte i forhold til året før.

Jeg var straks klar over, at der måtte være tale om udsivning i jorden, for der var ikke anden mulig forklaring på det store forbrug. Jeg fik et VVS-firma til at undersøge sagen, og det fandt hurtigt stedet.

Samtidig havde jeg ringet til det forsikringsselskab, hvor vi har vores [husforsikring](https://pengeguru.dk/forsikringer/), for at få klarhed over, hvordan jeg skulle forholde mig med hensyn til en skadesanmeldelse.

Det viste sig, at en mindre efterspænding ved en rørsamling kunne rette op på problemet, og VVS-firmaet skulle blot have en enkelt timeløn for sin ulejlighed. Da vi har en selvrisiko på godt 1.400 kr. på husforsikringen, skyndte jeg mig at afmelde skaden igen.

Men vi blev afkrævet en tårnhøj vandafledningsafgift – godt 2.000 kr. mere end i et normalt år. Heldigvis gik vores familieforsikring ind og dækkede den merudgift.

 

Nu har vi så købt en knallert til fælles transport til købmand og den slags. Og det betyder, at vi skal have en lovpligtig [knallert forsikring](https://pengeguru.dk/forsikringer/) også. Mon ikke If kan fikse det for os?
