Ønsker til de nye husejere

Vores datter og svigersøn købte for nogle måneder siden et mindre hus som deres første ejerbolig. Det er et helt nybygget hus, så nu skal de i gang med at anlægge have, hvilket de faktisk glæder sig meget til. Da vi besøgte dem for første gang efter indflytningen i det nye hus, ville vi selvfølgelig have en indflyttergave med til dem, og vi vidste, at de ønskede sig en postkasse af en bestemt type. Så vi drog i byggemarkedet for at se på postkasser, og vi fandt den rigtige, som det unge par blev virkeligt glade for.

Da vi så besøgte dem, havde de to overraskelser til os. For det første kunne de fortælle, at vi om godt et halvt år skal være bedsteforældre. For det andet havde de i anledning af den kommende familieforøgelse besluttet at gifte sig.

Inden vi kørte hjem igen bad vi dem huske at lave en ønskeseddel til brylluppet, men det havde de allerede gjort, så vi fik et eksemplar med hjem. Mens min mand kørte bilen, sad jeg og studerede ønskelisten, som var meget lang og præget af snusfornuft. Det var først og fremmest gryder og pander, de havde på listen, og de foretrak åbenbart OBH gryder og OBH pander.

Men der var også lidt mere luksusprægede ting på listen som for eksempel en Braun eltandbørste, og nederst på listen fandt jeg et godt emne til en gave fra os, nemlig en Saeco espressomaskine, som jeg ved, de unge længe har haft et godt øje til.

Tags:indflytning nye husejere