Babyer og økologi

Jeg arbejder som sygeplejerske på en neonatal afdeling på et større sygehus. Vores opgave på afdelingen er at pleje og passe for tidligt fødte børn og give dem så god en start på livet som overhovedet muligt.

På vores afdeling er vi langt fremme i forhold til udelukkende at anvende økologisk hudpleje til børnene og i øvrigt mange andre økologiske produkter. Blandt andet bruger vi kun økologisk sengetøj og natursutter. Megen forskning viser nemlig, at for tidligt fødte børn har stor risiko for at udvikle forskellige former for allergi, og derfor er det vigtigt at undlade at bruge produkter med tilsætningsstoffer.

I forbindelse med vores økologiske linje involverer vi forældrene så meget som muligt, sådan at de kan forstå vigtigheden af at bruge økologisk hudpleje, natursutter og økologisk sengetøj, når barnet kommer hjem. To gange om ugen eller efter behov tilbyder vores uddannelsessygeplejerske forældrene en times oplæg om afdelingens økologiske linje, især med fokus på økologisk hudpleje, natursutter og økologisk sengetøj.

Forældre til et for tidligt født barn er meget sårbare og ønsker at gøre det bedste for det lille barn. En undersøgelse, som vi selv har lavet, viser, at 80% af udskrevne for tidligt fødte børn bliver plejet derhjemme med økologisk creme, 72% ligger i økologisk linned og hele 88% bruger natursutter. Vi er nu i gang med at indsamle data hos de for tidligt fødte børn, som  er fyldt tre år og bliver plejet udelukkende med økologisk creme. Vi er overbeviste om, at flertallet af disse børn ikke lider af allergi.

Tags:neonatale babyer